Lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 24
§ 24. Erhvervsområdeudvalgene har følgende opgaver inden for arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1:
-
- Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om den forventede prioritering og anvendelse af områdets bevillingsramme til brug for rådets indstilling til ministeren. Udtalelsen skal indeholde udvalgets forslag til indplacering af områdets godkendte kursusplaner i takstgrupper under hensyn til omkostningsniveau.
-
- Inden for retningslinier og vilkår fastsat af ministeren at træffe beslutning om anvendelsen af den dispositionsramme, der efter finanslovens vedtagelse meddeles af ministeren. Erhvervsområdeudvalgene kan bemyndige efteruddannelsesudvalgene til på erhvervsområdeudvalgenes vegne at træffe beslutning om anvendelsen af dispositionsrammen. Erhvervsområdeudvalgene påser, at efteruddannelsesudvalgene disponerer inden for givne retningslinier og rammer.
-
- Inden for retningslinier fastsat af ministeren at træffe beslutning om anvendelse af midler til teknisk-faglig udvikling og løbende revision af uddannelsesplaner og kursuslinier.
-
- Afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om anvendelse af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter til læreruddannelse og til særlige indsatsområder, jf. § 36, stk. 2.
-
- Indgå aftaler med uddannelsessteder om at gennemføre godkendte uddannelser i henhold til denne lov. Uddannelserne skal gennemføres under hensyn til arbejdsmarkedets behov, til behov for uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag og til behov for geografisk spredning og uddannelser fælles for flere erhvervsområder, jf. § 32.
-
- Godkende uddannelsesplaner og kursuslinier inden for arbejdsmarkedsuddannelserne efter § 3, nr. 1.
-
- Fastsætte en bevillingsramme til efteruddannelsesudvalgene til gennemførelse af virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud.
-
- Udtale sig til Uddannelsesrådet om godkendelse og tilbagekaldelse af godkendelse efter § 30 af arbejdsmarkedsuddannelsescentres, erhvervsskolers, andre uddannelsesinstitutioners og virksomheders ret til at udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 20, nr. 3-7.
-
- Udtale sig til Uddannelsesrådet om krav til lærerkvalifikationer inden for områdets kursusprogram.
-
- Udtale sig til Uddannelsesrådet om nærmere regler om udstedelse af bevis til personer, der har gennemført uddannelse efter § 3, nr. 1 og 3.
-
- Godkende efteruddannelsesudvalg under det pågældende erhvervsområde. I tilfælde af uenighed om oprettelse eller placering af et efteruddannelsesudvalg træffer Uddannelsesrådet beslutning.
Stk. 2. Erhvervsområdeudvalgene kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til Uddannelsesrådet om spørgsmål, der efter udvalgenes opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udvalgenes virksomhed.
Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.
Kilde: Retsinformation.dk