Lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 20
§ 20. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om:
-
- Erhvervsområdeudvalgenes, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.'s og efteruddannelsesudvalgenes virksomhed.
-
- Godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre § 1 og § 2.
-
- Arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes og erhvervsskolernes udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til brug for arbejdsministerens årlige godkendelse, jf. § 30, og tilbagekaldelse af godkendelse.
-
- Arbejdsmarkedsuddannelsescentres og erhvervsskolers ret til at udbyde nyudviklede og reviderede uddannelser i konkrete tilfælde efter arbejdsministerens foreløbige godkendelse.
-
- Pålæg til et arbejdsmarkedsuddannelsescenter om at udbyde uddannelse, jf. § 30, stk. 5.
-
- Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30, stk. 6.
-
- Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 2 og 3, og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30, stk. 7.
-
- Fastlæggelse af nærmere retningslinier for erhvervsområdeudvalgenes godkendelse af uddannelsesplaner og kursuslinier til finansiering efter denne lov og godkendelse af uddannelsesbeskrivelser fra Udvalget om erhvervsintroducerende uddannelse m.v., jf. kapitel 3.
-
- Igangsættelse af nye erhvervsintroducerende uddannelser, af særligt tilrettelagte uddannelser for ledige, for andre grupper med særlige uddannelsesbehov og af andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger efter § 3, nr. 2 og 3.
-
- Fastlæggelse af nærmere regler om uddannelserne, adgang til uddannelserne og lærerkvalifikationer, jf. kapitel 3.
-
- Fastlæggelse af nærmere regler om udstedelse af bevis til personer, der har gennemført uddannelse efter § 3, nr. 1 og 3.
-
- Fastlæggelse af retningslinier for uddannelsesinstitutionernes og efteruddannelsesudvalgenes optagelse af elever til arbejdsmarkedsuddannelser.
-
- Fastsættelse af nærmere regler om betaling efter § 46.
Kilde: Retsinformation.dk