Lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 18
§ 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt på baggrund af udtalelser fra erhvervsområdeudvalg og Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v., jf. § 24, stk. 1, nr. 1, og § 26, stk. 1, nr. 1, afgive indstilling til arbejdsministeren, der indeholder:
-
- Forslag til fordeling af midler til erhvervsområdeudvalg og fordeling på uddannelser m.v., under Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v., jf. § 3, nr. 2 og 3, herunder forslag til bevillingsanvendelsen under hensyn til sikring af en hensigtsmæssig geografisk fordeling af uddannelsen, sikring af gennemførelse af uddannelse inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag og sikring af uddannelser fælles for flere erhvervsområdeudvalg. Fordelingen skal ske inden for den bevillingsramme, som ministeren foreløbigt har udarbejdet for de direkte undervisningsudgifter som led i udarbejdelsen af de årlige finanslovforslag, jf. § 33.
-
- Forslag til takster for grupper af uddannelser efter § 3, nr. 1, og forslag til placering under en takst.
-
- Forslag til elevugerammer for de enkelte erhvervsområdeudvalg og for uddannelser inden for Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. Ved elevugerammer forstås i denne lov rammer for antal elevers uddannelse pr. uge
-
- Forslag om større anskaffelser af udstyr, hvortil der som led i indstillingen på forhånd skal reserveres en særlig bevillingsandel.
Stk. 2. Uddannelsesrådet afgiver i forbindelse med den årlige indstilling efter stk. 1 udtalelse om den ramme, arbejdsministeren foreløbigt har fastsat til fællesudgifter, og om behovet for at tilpasse uddannelsesstedernes fysiske rammer til elevtilgangen.
Stk. 3. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse om anvendelsen af puljen til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, til læreruddannelse og til indsats på særlige områder, jf. § 36, stk. 2.
Stk. 4. Uddannelsesrådets årlige indstilling kan endvidere indeholde forslag til arbejdsministerens retningslinier til erhvervsområdeudvalgene om bevillingens fordeling inden for udvalgenes områder, jf. § 24 og § 32, og forslag til øvrige retningslinier, herunder for forholdet mellem ledige og beskæftigede på uddannelserne efter § 24.
Kilde: Retsinformation.dk