Lov om forhøjelse af hædersgaver § 1
§ 1. De beløb, som oprindelig er fastsat som hædersgaver i henhold
til de love, der er anført under 1-4, forhøjes med 625 pct., dvs.
til 5.800 kr. årligt.
-
- Lov nr. 93 af 26. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og deres efterladte, som ændret ved lov nr. 384 af 9. august 1945 og lov nr. 67 af 3. marts 1948.
-
- Lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.
-
- Lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte.
-
- Lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 1. april 1992, som ændret ved lov nr. 502 af 24. juni 1992.
STK. 2. Tilsvarende forhøjelse foretages af hædersgaver til sårede og til efterladte efter faldne den 29. august 1943 og af understøttelse, der ydes i anledning af ulykkestilfælde på søen som følge af krigsbegivenheder under verdenskrigen 1914-18.
Kilde: Retsinformation.dk