Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere § 7

§ 7. Gældssaneringslånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog § 8, og hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis ejendommens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end jordbrug, samt hvis kravet i § 2, stk. 1, nr. 1, ikke længere er opfyldt.

Stk. 3. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte ejendom, skal det skyldige lånebeløb nedbringes forholdsmæssigt.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis ejendommens kontantværdi nedbringes ved salg af en del af ejendommen.

Kilde: Retsinformation.dk