Lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. (Restaurationsloven) § 4
§ 4. Her i landet registrerede aktieselskaber og anpartsselskaber har ret til næringsbrev, såfremt direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 3. Det samme gælder andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar (herunder selskaber med vekslende medlemstal eller vekslende kapital), foreninger, fonde og andre selvejende institutioner. Næringsbrev kan nægtes, såfremt det selskab, den forening m.v., hvortil der søges næringsbrev, har betydelig forfalden gæld til det offentlige. Ved betydelig forfalden gæld forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.
Stk. 2. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1 nævnte art har ret til næringsbrev, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Næringsbrev kan herudover udstedes efter tilladelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ansøgning, gebyr og navn på forretningssted
Kilde: Retsinformation.dk