Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel § 21

§ 21. Boligministeren kan efter indhentet udtalelse fra Elektricitetsrådet bemyndige Elektricitetsrådet eller andre myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Boligministeren kan bemyndige statslige og kommunale myndigheder eller private foretagender og elforsyningsvirksomheder til at udføre tilsyns- og kontrolopgaver efter kapitel 4.

Stk. 3. Boligministeren kan bemyndige de i stk. 2 nævnte myndigheder, foretagender og elforsyningsvirksomheder til at udstede påbud eller forbud.

Kilde: Retsinformation.dk