Lov om en værditabsordning for boligejere m.v. § 4
§ 4. Loven bevirker ingen indskrænkninger for myndighederne i adgangen til at meddele påbud i medfør af lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i henhold til lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 2. Loven berører ikke myndighedernes adgang til ved civilt søgsmål at søge udgifter, der i medfør af denne lov er afholdt til undersøgelser, oprydning og erstatninger, godtgjort af den, der er ansvarlig for forureningen.
Stk. 3. Når et tilsagn om oprydning er meddelt i henhold til § 9, stk. 1, indtræder myndighederne i samtlige rettigheder, som grundejeren måtte have over for forurener eller tidligere ejere i anledning af forureningen.
Kilde: Retsinformation.dk