← Lov om Garantifonden for Skibsbygning m.v. (skibsværfts-aftalen)(* 1) (* 2)

§ Lov om Garantifonden for Skibsbygning m.v. (skibsværfts-aftalen)(* 1) (* 2) · kapitel 5 af 7

Kapitel 5 – *Tilsyn, regnskab og ophævelse*

LOV nr 209 af 28/04/1993

§ 6. Industriministeren fører tilsyn med fonden, herunder med fondens anbringelse af midler i overensstemmelse med lovens § 3.

Stk. 2. Regnskab aflægges i henhold til lov om statens regnskabsvæsen m.v. Regnskabsåret er kalenderåret.

Stk. 3. Senest 6 måneder efter regnskabsårets udgang fremsender fonden årligt til industriministeren en beretning om sin virksomhed, herunder regnskab.

§ 7. Garantifonden for Skibsbygning kan ophæves ved lov. Ved ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.

§ 8. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive garantifondens og statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en efter § 4 ydet regaranti ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.