Toldlov § 78
§ 78. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af § 73 eller straffelovens § 289, forsætligt eller groft uagtsomt:
-
- Bryder eller fjerner eller gør uvirksomt et toldlukke eller identitetsmærke, der er anbragt af de statslige told- og skattemyndigheder i Danmark eller toldmyndighederne i et andet land, som er medlem af EF.
-
- Bryder eller fjerner eller gør uvirksomt et toldlukke eller identitetsmærke, der er anbragt af toldmyndighederne i et andet land i medfør af en mellemfolkelig aftale om internationale transporter af varer, som Danmark har tiltrådt.
-
- Bryder eller fjerner eller gør uvirksomt et lukke, der efter bestemmelse af de statslige told- og skattemyndigheder i Danmark eller toldmyndighederne i et andet land, der er medlem af EF, er anbragt af andre end disse myndigheder.
-
- Undlader at opfylde en pligt til at frembyde varer, der er under toldlukke, for de statslige told- og skattemyndigheder.
Kilde: Retsinformation.dk