Toldlov § 73

§ 73. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

    1. Undlader for de statslige told- og skattemyndigheder at angive varer, der indføres til eller udføres fra det danske toldområde eller fraføres eller tilføres en frihavn, et frilager eller et toldoplag i det danske toldområde, når en sådan angivelse er foreskrevet i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte forskrifter.
    1. Fjerner varer, der er under toldlukke.
    1. Bruger eller forbruger uberigtigede varer, jf. dog § 3 og § 46.
    1. Bruger eller forbruger varer, der er fritaget for told og afgifter efter § 58.
    1. Sælger eller på anden måde overdrager varer, der er fritaget for told og afgifter efter § 58 og § 59 i strid med de for told- og afgiftsfriheden fastsatte betingelser.
    1. Tilbagefører fra et befordringsmiddel eller på anden måde tilbageholder varer, der er angivet til udførsel mod godtgørelse af eller fritagelse for told eller afgifter uden at angive dette for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Er handlingen foretaget med forsæt for at undgå betaling af told eller afgifter, straffes den som smugleri med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 3. På samme måde som anført i stk. 2 straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt sælger eller på anden måde overdrager, køber eller på anden måde erhverver, modtager, transporterer eller opbevarer indsmuglede varer.

Stk. 4. Overtrædelse af stk. 1-3 eller straffelovens § 289 medfører pligt til at betale de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb.

Kilde: Retsinformation.dk