Toldlov § 49
§ 49. Ved et frilager forstås lokaler beliggende i det danske toldområde, der er under tilsyn af de statslige told- og skattemyndigheder, og hvor de på lageret oplagte varer for så vidt angår told og afgifter anses for at befinde sig uden for det danske toldområde.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele bevilling til oprettelse af frilagre til oplæggelse af varer i ikkeafgiftsberigtiget stand på steder, hvor der er et særligt behov. Der kan dog kun meddeles tilladelse til oplæggelse af varer fra EF-lande, såfremt disse er bestemt til udførsel til tredjelande.
Kilde: Retsinformation.dk