Toldlov § 30

§ 30. Afregningsperioden for told og merværdiafgift af varer, der indføres i erhvervsmæssigt øjemed af varemodtagere, der er registreret efter § 29, er kalendermåneden. Told og merværdiafgift af varer, der er fortoldet i afregningsperioden, skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 16. i måneden efter afregningsperioden. Udgør tolden under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Kredit efter stk. 1 er for så vidt angår told betinget af, at varemodtageren stiller sikkerhed.

Stk. 3. Sikkerheden kan stilles ved:

    1. Deltagelse i de statslige told- og skattemyndigheders sikkerhedsstillelsesordning.
    1. Anden sikkerhedsstillelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om de statslige told- og skattemyndigheders sikkerhedsstillelsesordning, herunder størrelsen af det bidrag, der skal betales af varemodtagere, der deltager i ordningen. Bidraget betales efter reglerne for betaling af told, jf. stk. 1.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsstillelsen efter stk. 3, nr. 2.

Kilde: Retsinformation.dk