← Lov om folkebiblioteker m.v.

§ Lov om folkebiblioteker m.v. · kapitel 4 af 7

Kapitel 4 – *Øvrige statslige opgaver på folkebiblioteksområdet*

LOV nr 1100 af 22/12/1993

§ 12. På folkebiblioteksområdet afholder staten udgifter til

    1. en særlig overbygningsfunktion for bogligt materiale, jf. § 13, stk. 1,
    1. en særlig overbygningsfunktion for lydbogsmateriale m.v. til læsehandicappede, jf. § 13, stk. 2,
    1. en central depotbiblioteksfunktion,
    1. en central indvandrerbiblioteksfunktion.

     § 13. Statsbiblioteket virker som overcentral for bogligt materiale ved at stille bøger, tidsskrifter og andet pligtafleveret materiale til rådighed, ved at anskaffe udenlandsk litteratur og udlåne den til folkebibliotekerne og som lånecentral ved at formidle lån fra ind- og udland til folkebibliotekerne.

     Stk. 2. Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for lydbogsmateriale m.v. ved at stille lydbøger og lydtidsskrifter til rådighed for folkebibliotekernes læsehandicappede lånere og som lånecentral ved at formidle lydmateriale fra ind- og udland til folkebibliotekerne.

     § 14. Kulturministeren kan efter aftale med de berørte ministre fastsætte regler vedrørende de statslige og de statsstøttede bibliotekers virksomhed i forhold til folkebibliotekerne.