Lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. § 1

§ 1. Regeringen kan efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation invitere et antal særlig nødstedte personer fra det tidligere Jugoslavien til at tage ophold her i landet med henblik på lægelig behandling eller anden hjælp, som ikke kan ydes i det område, hvor vedkommende befinder sig.

Stk. 2. Udvælgelsen af de personer, der inviteres til Danmark, skal ske i samarbejde med UNHCR eller lignende international organisation.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte personer meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for en periode af 6 måneders varighed.

Stk. 4. Regeringen kan beslutte at indgå aftaler med UNHCR eller lignende international organisation om tilsvarende ordninger for særlig nødstedte personer fra andre områder, der er ramt af krigshandlinger eller lignende uroligheder.

Kilde: Retsinformation.dk