Kapitel 14 – *Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser*

§ 93. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Følgende lovbestemmelser ophæves:

• 1. lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,
• 2. lov om sandflugtens bekæmpelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 28. april 1982,
• 3. lov nr. 339 af 24. maj 1989 om naturforvaltning,
• 4. lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder,
• 5. lov af 30. januar 1861 angående forbud mod at medtage løse hunde i Jægersborg Dyrehave m.v.

Stk. 3. Bestemmelser om godkendelse af beliggenhedsplan, bygningstegninger, materialer og farvevalg m.m. i de af strandfredningskommissionen tinglyste deklarationer i henhold til § 25, stk. 1, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om naturfredning ophæves.

§ 94. I lov nr. 383 af 7. juni 1989, skovlov, som ændret ved § 13 i lov nr. 138 af 7. marts 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Fredskovspligtige arealer kan holdes utilplantede eller i anden særlig drift i det omfang, det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse.«

2. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »naturhistoriske«: », kulturhistoriske«.

3. I § 17, stk. 3, ændres »naturfredningslovens kapitel V« til: »naturbeskyttelseslovens § 3«.

4. I § 41, stk. 2, 2. pkt., ændres »8 medlemmer udnævnes af ministeren efter indstilling fra Landbrugsministeriet, Dansk Skovforening (2 medlemmer), De danske Skovdyrkerforeninger, Hedeselskabet, Danmarks Naturfredningsforening (2 medlemmer), Naturfredningsrådet og Friluftsrådet. 3 medlemmer udnævnes af ministeren som repræsentanter for det skovbrugsvidenskabelige område,» til: »8 medlemmer udnævnes af ministeren efter indstilling fra Landbrugsminsteriet, Dansk Skovforening (2 medlemmer), De Danske Skovdyrkerforeninger, Hedeselskabet, Danmarks Naturfredningsforening (2 medlemmer) og Friluftsrådet. 4 medlemmer udnævnes af ministeren som repræsentanter for det skovbrugsvidenskabelige område, det naturvidenskabelige område,».

§ 95. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 12. september 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 24, stk. 1, nr. 4, affattes således:

• »4) om, hvilke myndigheder der træffer afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 3, § 27, stk. 1, og § 65, stk. 2 og 3,».

2. § 24, stk. 4 og 6, § 25 og § 26, nr. 1, ophæves.

§ 96. I lov nr. 108 af 5. marts 1988 om kystbeskyttelse foretages følgende ændringer:

1. § 16, stk. 2, nr. 2, affattes således:

• »2) til dæmpning af sandflugt.«

2. I § 16, stk. 3, ændres »sandflugtsmyndighederne« til: »miljøministeren«.

3. I § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres »almenhedens ret efter naturfredningslovens § 54, stk. 1,» til: »offentlighedens ret efter naturbeskyttelseslovens § 22,».

4. § 17, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

§ 97. I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 11. december 1987, som ændret ved § 17 i lov nr. 138 af 7. marts 1990, ændres i § 19, stk. 4, »formanden for fredningsnævnet og statens tilsynsførende med de private skove eller, hvis sidstnævnte skønnes inhabil, fra en af Landbrugsministeriet udpeget forstlig« til: »lederen af statsskovdistriktet eller, hvis denne skønnes inhabil, fra en af Miljøministeriet udpeget«.

§ 98. I lov nr. 357 af 6. juni 1991 om råstoffer ændres i § 14 og § 16, stk. 2, »Overfredningsnævnet« til: »Naturklagenævnet«.

§ 99. I lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, foretages følgende ændringer:

1. I § 36, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »dette«: »er bestemt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller«.

2. I § 58, stk. 3, og § 60, stk. 2, ændres »Overfredningsnævnet« til: »Naturklagenævnet«.

3. I § 58, stk. 5, ændres »Overfredningsnævnets« til: »Naturklagenævnets«.

§ 100. I lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb, som senest ændret ved § 14 i lov nr. 138 af 7. marts 1990, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 7 indsættes som ny paragraf:

» § 7 a. Vandløbsmyndighedens tilladelse eller godkendelse efter denne lov kræves ikke til udførelse af foranstaltninger, som er påbudt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse. Spørgsmål om erstatning i anledning af sådanne foranstaltninger afgøres efter reglerne i lov om naturbeskyttelse.«

2. § 69 affattes således:

» § 69. Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog § 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog § 29, og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionalplanen højt målsatte vandløb og søer. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2.

Stk. 2. Vandløbsmyndigheden kan i regulativer for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejder i henhold til § 31, stk. 1.«

§ 101. Regler, der er udstedt efter de bestemmelser, der er nævnt i § 93, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Miljøministeren kan dog bestemme, at de efter stk. 1 opretholdte krav til fredningsplanernes tilvejebringelse og indhold kan fraviges i særlige tilfælde.

Stk. 3. De bekendtgørelser om videnskabelige reservater, der er udstedt i henhold til den hidtidige lovgivning, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ophører. Bekendtgørelserne kan forlænges.

Stk. 4. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de regler, der er nævnt i § 95, forbliver i kraft.

§ 102. Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 93, stk. 2, og § 101, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelser af afgørelserne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Kendelser om begrænsninger i almenhedens færdsel på strandbredden, som er truffet efter § 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om naturfredning, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser.

§ 103. Sager om tilladelser efter lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, der er modtaget af amtsrådet før denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Dog gælder § 66, stk. 2, også for sådanne tilladelser.

Stk. 2. Den påtaleret, der i tinglyste byggelinie- og fredningsservitutter i henhold til lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder tilkommer statslige myndigheder, tilkommer amtsrådet. Det samme gælder de beføjelser, som efter deklarationer og overenskomster i henhold til den lov, der er nævnt i stk. 1, tilkommer statslige myndigheder.

Stk. 3. De beføjelser, der tilkommer Naturfredningsrådet i henhold til lovgivningen, fredningskendelser m.v., tilkommer miljøministeren. Miljøministeren kan dog bestemme, at beføjelserne eller bestemte typer af beføjelser skal udøves af andre myndigheder eller institutioner, herunder råd nedsat efter § 64, stk. 1.

Stk. 4. De beføjelser, der tilkommer fredningsnævn i tidligere afgørelser om bygge- og beskyttelseslinier, offentlighedens adgang og friluftsreklamer, tilkommer amtsrådet. De beføjelser, som tilkommer Overfredningsnævnet, tilkommer Naturklagenævnet.

§ 104. De hidtidige fredningsnævn og Overfredningsnævnet opretholdes i indtil et år efter denne lovs ikrafttræden til at færdigbehandle verserende sager efter de hidtil gældende regler. Er en sådan sag da ikke afgjort af nævnet, overgår sagen til den myndighed, der skulle træffe afgørelse i sagen, såfremt den var påbegyndt efter denne lovs ikrafttræden. Sagen behandles og afgøres herefter i overensstemmelse med reglerne i denne lov og regler, der udstedes efter loven.

Stk. 2. Skønner et af de hidtidige fredningsnævn eller Overfredningsnævnet, at en verserende sag ikke kan afgøres af nævnet inden et år efter lovens ikrafttræden, kan nævnet straks henskyde sagen til den i stk. 1, 2. pkt., nævnte myndighed. Stk. 1, 3. pkt., finder herefter anvendelse.

Stk. 3. Fredningsnævnets afgørelse i en sag, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages efter bestemmelserne i denne lov.

Stk. 4. Overfredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmål i en sag, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages til Taksationskommissionen efter bestemmelserne i denne lov.

Stk. 5. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler for behandlingen af verserende sager.

§ 105. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 3. januar 1992

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Per Stig Møller

Bilag

Bilag til lov om naturbeskyttelse

Kapitel 1: Følgende fortidsmindetyper er omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 12, hvis de er synlige i terrænet:

1. Høje, røser.

2. Stengrave, dysser, jættestuer.

3. Skibssætninger.

4. Ubebyggede voldsteder og værfter.

5. Forsvarsanlæg.

6. Ødekirkegårde.

7. Ruiner.

8. Runesten, bautasten.

9. Sten med helleristninger.

10. Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.

Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 1, har beskyttelseslinie i henhold til lovens § 18, stk. 1, bortset fra nr. 10. Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.

Kapitel 2: Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 12, når ejeren har modtaget meddelelse om deres tilstedeværelse:

1. Mølleanlæg.

2. Dæmninger.

3. Bro- og vejanlæg.

4. Stenvolde, stenrækker.

5. Bebyggede voldsteder og værfter.

6. Helligkilder.

7. Kanaler.

8. Anlæg ved eller i søer, åer og moser.

9. Bopladser.

Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 2, har beskyttelseslinie i henhold til lovens § 18, stk. 1.

Kapitel 3: Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens § 12, når ejeren har modtaget meddelelse om deres tilstedeværelse:

1. Fortidsminder omfattet af kapitel 1, som ikke er synlige i terrænet.

2. Sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk tradition.

3. Krigergrave.

4. Mindesmærker.

5. Sten- og jorddiger.

6. Agerspor.

7. Fangstgruber.

8. Sten- og grenkast.

Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 3, har ikke beskyttelseslinie i henhold til lovens § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 3.

Officielle noter

Ingen