Lov om orlovsydelse til uddannelse § 7

§ 7. Orlov til uddannelse kan også aftales for deltidsbeskæftigede, som inden for de sidste 10 år har haft ansættelse svarende til 4 års fuldtidsbeskæftigelse, og som mindst 1 år forud for orloven har været beskæftiget hos den arbejdsgiver, aftalen indgås med. Kun lønmodtagere, som inden for de sidste 10 år har været medlemmer af en arbejdsløshedskasse mindst 7 år, omfattes af ordningen.

Stk. 2. Ved aftalens indgåelse skal lønmodtageren være medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og være berettiget til dagpenge ved ledighed, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. For deltidsbeskæftigede gælder yderligere følgende betingelser:

    1. at arbejdsgiveren forpligter sig til at ansætte en ledig med mindst samme arbejdstid,
    1. at den, der ansættes i orlovsstillingen, giver afkald på eventuel ret til nedsatte dagpenge efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Orlovsydelsen til deltidsbeskæftigede udgør 1/37 af ydelsen i medfør af § 4 for hver time, lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven gennemsnitlig ugentlig har arbejdet for arbejdsgiveren.

Kilde: Retsinformation.dk