Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (Arbejdsskadeloven) (Arbejdsskadeforsikringsloven) § 67

§ 67. En forsikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring efter loven eller at holde forsikringen i kraft, straffes med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes en arbejdsgiver, som ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade, jf. kapitel 3.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kilde: Retsinformation.dk