Lov om tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne § 12

§ 12. Staten afholder ved refusion udgifterne til pension til pensionerede tjenestemænd i folkeskolen og deres efterladte, såfremt ansættelse i folkeskolen er sket senest 31. marts 1992, samt udgifter til pensioner til de tjenestemænd, der er nævnt i § 1, og deres efterladte.

Stk. 2. Kommunerne tilbagebetaler staten 2 pct. af udgiften til de fra 1. april 1993 nyanlagte pensioner til de tjenestemænd, der er nævnt i § 1. For hvert af årene fra 1994 til 2001 forhøjes denne tilbagebetalingsprocent med 2 procentpoint om året. Fra 2002 og fremefter gælder tilbagebetalingsbeløbet i 2001 opgjort i faste priser.

Stk. 3. Tilbagebetaling foretages ved modregning i statstilskuddet til kommunerne.

Stk. 4. Kommunerne afholder udgiften til pension til tjenestemænd i folkeskolen, der bliver ansat den 1. april 1992 eller senere.

Stk. 5. Til tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne, der afskediges uansøgt på grund af arbejdsmangel, sygdom eller uegnethed, afholder den enkelte kommune pensionsudgiften, indtil den pensionerede bliver 631/2 år. Tilsvarende gælder førtidspension til tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne, der efter 1. april 1993 fratræder som led i en frivillig fratrædelsesordning.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 gælder tilsvarende for tjenestemænd i Københavns kommunale skolevæsen.

Kilde: Retsinformation.dk