Tilbageholdelsesloven § 3

§ 3. Når der er truffet beslutning om behandling efter § 2, kan stofmisbrugeren og behandlingsinstitutionen, før behandlingen påbegyndes, indgå en kontrakt herom. Ønsker stofmisbrugeren ikke at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse, har vedkommende fortsat adgang til øvrige eksisterende behandlingstilbud.

Stk. 2. Amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner kommunalbestyrelsen, fører tilsyn med en privat døgninstitution, der har indgået kontrakt med en stofmisbruger efter stk. 1, og kan indhente de nødvendige oplysninger hos den private institution til brug for godkendelse efter § 2, stk. 2, og den endelige beslutning efter § 6, stk. 2.

Kilde: Retsinformation.dk