Lov om opdræt af vildt og ræve § 4
§ 4. Opdræt af fjervildt i mørke er ikke tilladt.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indretning og drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor der opdrættes vildt.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om mærkning af dyr og registrering af opdræt af vildt, herunder om registrering og indberetning af tilgang og afgang af dyr.
Stk. 4. Ved fastsættelse af regler efter stk. 2 og 3 skal det især sikres, at bedriften indrettes og drives på en sådan måde,
-
- at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, herunder at de sikres adgang til foder og drikke samt beskyttelse mod vejrliget,
-
- at det forebygges, at der sker spredning af husdyrsygdomme til husdyr eller til den fritlevende vildtbestand, og
-
- at bedriften er sådan indrettet, at det opdrættede vildt ikke kommer i kontakt med den fritlevende vildtbestand.
Kilde: Retsinformation.dk