Lov om offentlige arkiver m.v. § 16
§ 16. Enhver offentlig myndighed, som har modtaget eller erhvervet arkivalier hidrørende fra tidligere eller eksisterende statslige myndigheder, skal underrette statens arkiver herom. Tilbydes myndighederne sådanne arkivalier, eller bliver de på anden måde bekendt med arkivaliernes eksistens, skal de ligeledes underrette statens arkiver herom.
Stk. 2. Statens arkiver kan bestemme, at arkivalier, der omhandles i stk. 1, afleveres til statens arkiver.
Kilde: Retsinformation.dk