← Lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager

§ Lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager · kapitel 5 af 5

Kapitel 5 – *Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.*

LOV nr 336 af 14/05/1992

§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves:

    1. Danske Lov 1-2-13, 1-2-15 og 1-6-8,
    1. Forordning af 5. December 1806 angaaende, hvorledes med Skifter og Auctioner efter Personer af geistlig Stand, samt geistlige Sagers Paadømmelse i første Instants, bør forholdes, og
    1. § 21, stk. 2, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. december 1989, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 6 af 3. januar 1992.

Stk. 3. Den i § 6, stk. 1, nævnte grundliste udarbejdes første gang for et tidsrum af fire år og seks måneder.

§ 18. I lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 5. august 1991, affattes § 44 således:

»§ 44. Bestemmelserne i § 20, stk. 2 og 3, §§ 21-24, § 28, § 31, § 53, stk. 1, nr. 2, og stk. 4, § 54 og § 54 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på sager, der behandles efter lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager.«

§ 19. Sager, der ved lovens ikrafttræden er rejst til behandling ved provsteret, berøres ikke af reglerne i denne lov.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 14. maj 1992

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Torben Rechendorff

Officielle noter

Ingen