Lov om ferskvandsfiskeri § 48

§ 48. Findes der i vandet ulovligt redskab eller redskab, som ikke er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 13, eller som i øvrigt ikke opfylder krav efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, kan redskabet konfiskeres, uanset det ikke kan oplyses, hvem der er ejer af det. Det samme gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med disse redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er eneberettiget til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.

Stk. 2 . Fisk, krebs og bløddyr, som er fredet, eller som ikke opfylder bestemmelser om mindstemål, eller værdien heraf kan konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det hele er i strid med regler fastsat i medfør af loven. For så vidt de konfiskerede fisk, krebs eller bløddyr er i levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af fiskerikontrollen eller de af Fiskeriministeriet godkendte opsynsmænd.

Stk. 3 . Borgerlig straffelovs regler finder anvendelse på konfiskation.

Kilde: Retsinformation.dk