§ Lov om ferskvandsfiskeri · kapitel 13 af 18
Kapitel 13 – *Rådgivende udvalg*
LOV nr 330 af 14/05/1992
§ 37. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg, der skal rådgive i forbindelse med fastsættelse af regler for fiskeriets udøvelse og ophjælpning og beskyttelse af fisk, krebs og bløddyr.
Stk. 2 . Udvalget består af 2 repræsentanter for hver af følgende foreninger:
Danmarks Sportsfiskerforbund
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.
Derudover består udvalget af 2 repræsentanter for Fiskeriministeriet, hvoraf den ene udpeges med henblik på at kunne bidrage til udvalgets arbejde med biologisk indsigt.
Stk. 3 . Ved rådgivning om regler vedrørende mindstemål og fredning af fisk, der lever i både ferskvand og saltvand, samt regler, hvis formål er at beskytte sådanne fisk, suppleres det i stk. 2 nævnte udvalg med 1 repræsentant for hver af følgende foreninger: Danmarks Havfiskeriforening Dansk Fiskeriforening Dansk Fritidsfisker Forbund Dansk Amatørfiskerforening.
Stk. 4 . Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og udpeger udvalgets formand.
§ 38. Fiskeriministeren kan nedsætte udvalg, der skal rådgive om særlige forhold, herunder lokale forhold.
Stk. 2 . Ministeren udpeger udvalgets medlemmer blandt medlemmer af de organisationer, der er nævnt i § 37. Som medlemmer af udvalget kan ministeren endvidere udpege repræsentanter for det amtsråd, der er beliggende i det område, hvorom der skal rådgives.