§ Lov om ferskvandsfiskeri · kapitel 10 af 18
Kapitel 10 – *Udsætning m.v.*
LOV nr 330 af 14/05/1992
§ 30. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om opfiskning af fisk, krebs og bløddyr til udsætning og regler om udsætning af fisk, krebs og bløddyr samt æg og yngel heraf.
Stk. 2 . Udsætning eller omplantning af fisk, krebs og bløddyr samt æg og yngel heraf er ikke tilladt, medmindre
-
- den foretages i overensstemmelse med en af ministeren udarbejdet eller godkendt plan,
-
- ministerens særlige tilladelse foreligger eller
-
- der er afsagt kendelse herom af en landvæsensret.
§ 31. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at selskaber, foreninger og personer kan autoriseres til at foretage udsætninger.
Stk. 2 . De autoriserede har ret til mod forevisning af behørig legitimation at færdes over de jorder og private veje, som støder op til de vande, hvori udsætning skal finde sted.
§ 32. Fiskeriministeren kan under hensyn til udsætninger træffe særlige bestemmelser for fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller delvist forbud mod fiskeri for en nærmere angiven periode.