Klasselotteriloven § 7

§ 7. I lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet lotteri m.m., som senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om forbud mod lotteri m.m.«

2. § 1, § 3, 1. pkt., og § 5 A ophæves.

3. I § 2, 1. pkt., udgår »anden«.

Stk. 2. Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til klasselotteriet og lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet ophæves.

Stk. 3. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter litra b som nyt litra:

  • »c) ved klasselotteri afholdt af Det Danske Klasselotteri A/S,».

Litra c-e bliver herefter litra d-f.

2. I § 5 indsættes: »klasselotteriet,» før »Landbrugslotteriet«.

3. I § 6, stk. 1, ændres »amtstue, i hvis distrikt« til: »told- og skatteregion, i hvis område«.

4. I § 7 ændres »oppebørselsmyndigheden« til: »told- og skatteregionen«.

5. I § 11 udgår »lov nr. 519 af 19. december 1942«, og »i klasselotteriet og ved tipning samt præmier af statspræmieobligationer« ændres til: »ved tipning og præmier af statspræmieobligationer«.

Kilde: Retsinformation.dk