Klasselotteriloven § 5

§ 5. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af driften af klasselotteriet gør tjeneste ved Det Kgl. Københavnske Klasselotteri, bevarer deres ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene er i dette ansættelsesforhold forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved klasselotteriet.

Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i selskabet.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen om tjenestemandspension.

Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri staten de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra overtagelsen. Pensionsbidrag fastsættes af finansministeren.

Stk. 5. De tjenestemænd, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 og stk. 3, har på lige fod med selskabets øvrige medarbejdere ret til at afgive stemme ved valg af medarbejderrepræsentanter til aktieselskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde selv valgbare til bestyrelsen, jf. aktieselskabslovgivningens bestemmelser herom.

Kilde: Retsinformation.dk