Lov om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder (CO2-PAKKEN) § 6

§ 6. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudsordningens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af tilskudsberettigede foranstaltninger og udgifter, om tilskuddets størrelse, beregning og udbetaling, om beløbsgrænser efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, samt om tidsfrister efter § 4, stk. 4.

Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte regler om, at ydelse af tilskud til projekter efter § 2, stk. 1, nr. 1, kan betinges af, at virksomheden har fået foretaget energisyn.

Stk. 3. Energiministeren kan bestemme, at Energistyrelsens beføjelser til at træffe afgørelser efter § 4 helt eller delvis kan henlægges til andre.

Kilde: Retsinformation.dk