Lov om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder (CO2-PAKKEN) § 4

§ 4. Ansøgning om tilskud bilagt redegørelse for de påtænkte aktiviteter indsendes til Energistyrelsen.

Stk. 2. På grundlag af ansøgningen kan Energistyrelsen meddele tilsagn om tilskud.

Stk. 3. Energistyrelsen udbetaler tilskud efter ansøgning på grundlag af et revideret regnskab samt dokumentation af de udgifter, der er forbundet med aktiviteterne. Tilskud kan ikke udbetales med større beløb end anført i tilsagnet.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at arbejdet først påbegyndes, efter at skriftligt tilsagn om tilskud er givet, og at arbejdet er afsluttet og ansøgning om udbetaling indsendt til Energistyrelsen inden en nærmere fastsat frist.

Stk. 5. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

Stk. 6. Ydelse af tilskud kan betinges af vilkår om, at de energimæssige konsekvenser af støttede foranstaltninger kan belyses.

Kilde: Retsinformation.dk