Lov om brugsmodeller m.v. (Brugsmodelloven) § 7

§ 7. Patentmyndigheden her i landet er Patentdirektoratet og Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret). Ved patentmyndigheden forstås i denne lov patentmyndigheden her i landet, medmindre andet er angivet.

Stk. 2. Ansøgning om registrering af en brugsmodel indleveres skriftligt til Patentdirektoratet, som er registreringsmyndighed. Ansøgningen skal indeholde en angivelse af, hvad der ønskes beskyttet. For ansøgningen skal der betales et gebyr.

Stk. 3. I ansøgningen skal frembringelsen være så tydeligt beskrevet eller vist, at en fagmand på grundlag heraf kan udøve den.

Stk. 4. Industriministeren fastsætter regler om form og indhold for ansøgning om registrering og om ansøgningens behandling.

Kilde: Retsinformation.dk