Lov om brugsmodeller m.v. (Brugsmodelloven) § 30
§ 30. Indehaveren af en registreret brugsmodel, hvis udnyttelse er afhængig af et patent eller en registreret brugsmodel, der tilhører en anden, kan opnå tvangslicens til udnyttelse af den opfindelse eller frembringelse, der er beskyttet ved dette patent eller denne brugsmodelregistrering, når det under hensyn til førstnævnte brugsmodels betydning eller af andre særlige grunde må anses for rimeligt.
Stk. 2. Indehaveren af det patent eller den registrerede brugsmodel, til hvis udnyttelse der er meddelt tvangslicens i medfør af bestemmelsen i stk. 1, kan opnå tvangslicens til udnyttelse af den anden registrerede brugsmodel, medmindre særlige hensyn taler herimod.
Kilde: Retsinformation.dk