Lov om brugsmodeller m.v. (Brugsmodelloven) § 16
§ 16. Fra og med den dag, da frembringelsen registreres, skal akterne i ansøgningen holdes tilgængelige for enhver. På begæring af ansøgeren kan registrering af frembringelsen udsættes i indtil 15 måneder fra ansøgningsdagen eller, hvis der er anmodet om prioritet, fra prioritetsdagen, jf. § 5.
Stk. 2. Når 15 måneder er forløbet fra ansøgningsdagen eller, hvis der er begæret prioritet, fra prioritetsdagen, skal akterne, selv om frembringelsen ikke er registreret, holdes tilgængelige for enhver.
Stk. 3. På anmodning af ansøgeren skal sagens akter gøres tilgængelige tidligere end foreskrevet i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Indeholder et dokument forretningshemmeligheder, der ikke angår frembringelsen, finder patentlovens § 22, stk. 5, tilsvarende anvendelse.
Kilde: Retsinformation.dk