Lov om brugsmodeller m.v. (Brugsmodelloven) § 13
§ 13. Finder patentmyndigheden, at ansøgningen ikke er forskriftsmæssig, skal ansøgeren underrettes herom og opfordres til inden en frist at udtale sig eller berigtige ansøgningen.
Stk. 2. Ansøgningen henlægges, hvis ansøgeren undlader at udtale sig eller at træffe foranstaltninger til berigtigelse af ansøgningen inden fristens udløb. Underretning af ansøgeren efter stk. 1 skal indeholde oplysning herom.
Stk. 3. Behandlingen af ansøgningen genoptages, hvis ansøgeren inden 2 måneder efter udløbet af den fastsatte frist udtaler sig eller træffer foranstaltninger til berigtigelse af ansøgningen og betaler et genoptagelsesgebyr.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, når anmodning er fremsat i henhold til § 12, stk. 2.
Kilde: Retsinformation.dk