Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion § 3
§ 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 14 andre medlemmer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 4, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger 1, Landsorganisationen i Danmark 5, staten 1, kommunerne og amtskommunerne tilsammen 1, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 1 og Centralorganisationernes Fællesudvalg 1. Bestyrelsen udpeger formanden, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslaggivende i tilfælde af stemmelighed.
Stk. 2. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Bestyrelsen er ansvarlig for institutionens administration.
Stk. 4. Bestyrelsen kan overlade administrationen til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Kilde: Retsinformation.dk