Lov om universiteter m.fl. (universitetsloven) § 4
§ 4. Hver institution ledes af en rektor. Denne træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2 og 4, og § 8, stk. 4-6.
Stk. 2. Rektor fastsætter nærmere regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.
Stk. 3. Rektor kan i særlige tilfælde og efter § 5, stk. 3, beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til dekanhverv, fakultetsråd, institutbestyrelse og studienævn. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage konsistoriums, fakultetsråds, institutbestyrelsers og studienævns opgaver, hvorved § 3, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 4-6, fraviges.
Stk. 4. Rektor vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer. Valget sker efter regler, der fastsættes i statutten. Stemmeberettigede til rektorvalg er medarbejdere med hovedstilling på institutionen og studerende på institutionen i forholdet 3 til 1, dog således at de videnskabelige medarbejderes stemmeandel udgør mindst 50 pct. Rektor vælges for en 4-årig periode. I statutten fastsættes, hvorvidt og hvor mange gange genvalg kan finde sted.
Stk. 5. Rektor udskriver inden valgperiodens udløb nyvalg til rektorhvervet, hvis alle øvrige medlemmer af konsistorium indstiller dette.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til rektorhvervet.
Fakultetsråd
Kilde: Retsinformation.dk