Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 50
§ 50. Tilladelsens indehaver skal udøve programvirksomheden selvstændigt.
Stk. 2. Programvirksomheden må ikke omfatte programmer, der udsendes samtidig af andre radio- eller fjernsynsforetagender. Det samme gælder programmer, der udsendes med en ubetydelig tidsforskydning. Programvirksomheden kan dog omfatte programmer, der udsendes samtidig af en anden indehaver af en tilladelse til lokal programvirksomhed, hvis dette i det enkelte tilfælde er særligt begrundet i lokale forhold.
Stk. 3. Programvirksomheden må uanset en eventuel tidsforskydning ikke omfatte programmer, der udsendes af andre radio- eller fjernsynsforetagender i medfør af et fast samarbejdsforhold om programvirksomheden enten mellem stationer indbyrdes eller mellem stationer og udenforstående foretagender.
Kilde: Retsinformation.dk