Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 44

§ 44. Tilladelse kan udstedes til selskaber, foreninger og lign., hvis følgende betingelser er opfyldt:

    1. I selskabet, foreningen el.lign. skal et flertal af bestyrelsens medlemmer have bopæl i området.
    1. Selskabet, foreningen el.lign. skal have radio- eller fjernsynsvirksomhed som eneste formål.
    1. I selskabet, foreningen el.lign. må erhvervsvirksomheder bortset fra dagblade og distriktsblade ikke have bestemmende indflydelse. Tilladelse til selskaber m.v., hvori dagblade eller distriktsblade har bestemmende indflydelse, forudsætter, at lokalradioen eller -tv-stationen opfylder en funktion som forum for en bred lokal debat.

Stk. 2. Samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen for mere end een lokal radio henholdsvis tv-station.

Stk. 3. Samme person kan ikke være programansvarlig for eller på anden måde deltage i den overordnede ledelse af programvirksomheden på mere end een lokal radio henholdsvis tv-station.

Kilde: Retsinformation.dk