Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 31
§ 31. Kommunikationsministeren opretter et aktieselskab, som på forretningsmæssigt grundlag skal formidle reklameindslag i TV 2 (TV 2 Reklame A/S). Selskabets kapital tegnes af staten. Ministeren skal godkende selskabets vedtægter og ændringer heraf.
Stk. 2. For selskabet gælder lovgivningen om aktieselskaber med de ændringer, der følger af denne lov. Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå selskabets regnskab. Ved gennemgangen påses navnlig, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.
Stk. 3. Selskabet må ikke påbegynde virksomhed, der ikke er henlagt til selskabet ved denne lov, uden godkendelse af ministeren med tilslutning af et af Folketinget nedsat udvalg.
Stk. 4. Selskabet kan optage lån til finansiering af virksomhedens etablering. Lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren bemyndiges til at yde garanti af statskassen for betaling af renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser. Finansministeren er endvidere bemyndiget til, i det omfang det måtte anses for hensigtsmæssigt, at dække virksomhedens finansieringsbehov gennem statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager.
Kilde: Retsinformation.dk