Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 3

§ 3. Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen eller fremføringen sker.

Stk. 2. Tekstning og lignende samt tidsforskudt fordeling kan dog ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende har givet samtykke.

Stk. 3. Fremføring i det offentlige telenet af lokale programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til kommuner, der grænser op til disse kommuner, jf. § 5, stk. 1, nr. 4.

Kilde: Retsinformation.dk