Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 24
§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter årligt inden for den af kommunikationsministeren fastsatte ramme budgettet for den landsdækkende virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder de årlige regnskaber for den landsdækkende virksomhed og for TV 2-fonden, jf. § 29. Regnskaberne revideres af Rigsrevisionen. Regnskaberne for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger ministeren til godkendelse.
Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for regionernes virksomhed, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse. Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå disse regnskaber. Ved gennemgangen påses navnlig, at de er undergivet betryggende revision, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.
Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til ministeren beretning over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen vedlægges reviderede regnskaber for de regionale virksomheder.
Kilde: Retsinformation.dk