Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 21
§ 21. Der kan oprettes et antal regionale virksomheder. Hver virksomhed skal omfatte en eller flere amtskommuner.
Stk. 2. Ønskes en regional virksomhed oprettet, dannes et repræsentantskab, der skal sammensættes med en alsidig repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 3. Kommunikationsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke betingelser der i øvrigt skal være opfyldt for at oprette en regional TV 2-virksomhed.
Stk. 4. Regionale virksomheder skal godkendes af ministeren. Ansøgning om oprettelse af en regional virksomhed indsendes af repræsentantskabet gennem det eller de pågældende amtsråd til den centrale bestyrelse. Ansøgningen fremsendes af bestyrelsen til ministeren med bestyrelsens bemærkninger.
Stk. 5. Såfremt den regionale virksomhed godkendes, vælger repræsentantskabet for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale bestyrelse). Bestyrelsen vælger selv sin formand. Medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted en gang.
Kilde: Retsinformation.dk