← Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

§ Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed · kapitel 1 af 9

Kapitel 1 – *Ret til at sprede programmer*

LOV nr 1065 af 23/12/1992

§ 1. Følgende har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som angivet i § 2:

    1. Danmarks Radio, jf. kapitel 3.
    1. TV 2, jf. kapitel 4.
    1. Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over eet lokalt område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
    1. Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6 har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.

§ 2. Retten til spredning af lyd- og billedprogrammer efter § 1 omfatter udøvelse af programvirksomhed med henblik på

    1. udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af radioanlæg og
    1. fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af programmer, som ikke tillige udsendes som nævnt i nr. 1.

Stk. 2. Ved fællesantenneanlæg forstås i denne lov fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse.