Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.(* 1) § 17

§ 17. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen af den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Den, der er omfattet af § 16, stk. 3, skal indbetale afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelse af den i § 16, stk. 3, nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om afgiftens indbetaling.

Kilde: Retsinformation.dk