Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.(* 1) § 13
§ 13. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget efter § 9, stk. 7. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 8, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ligeledes anvendelse for varer, der medbringes eller modtages af private fra andre EF-lande, bortset fra varer, der leveres ved fjernsalg, jf. dog § 9, stk. 7.
Stk. 3. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 82 i toldloven, finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Der skal ikke betales afgift af op til 200 l brændstof i erhvervskøretøjers og specialcontaineres normale tanke.
Regnskabsbestemmelser
Kilde: Retsinformation.dk