Lov om tobaksafgifter (* 1) § 9
§ 9. Virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshavere hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Andre virksomheder kan registreres som oplagshavere, såfremt de med henblik på videresalg modtager varer fra udlandet eller fra virksomheder nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Registrerede oplagshavere er berettiget til at oplagre og modtage afgiftspligtige varer under suspension af afgiften. Tilsvarende kan de levere varer til virksomheder m.v. i andre EF-lande og til andre oplagshavere her i landet.
Stk. 4. Registrering som oplagshaver er betinget af, at der stilles sikkerhed for betaling af afgifter i EF på mindst 10.000 kr. efter regler, der fastsættes af skatteministeren, såfremt virksomheden leverer varer under suspension af afgiften.
Stk. 5. Til de registrerede oplagshavere udstedes et bevis for registreringen.
Kilde: Retsinformation.dk