Lov om tobaksafgifter (* 1) § 5
§ 5. Registrerede virksomheder kan mod fuld sikkerhed få kredit ved køb af stempelmærker til cigaretter på 1 måned og 20 dage og til røgtobak på 2 måneder og 15 dage. Såfremt stempelmærkerne skal påsættes pakninger i et andet EF-land, kan virksomheden få en yderligere kredit svarende til stempelmærkernes og varernes normale forsendelsestid til og fra det pågældende land. Skatteministeren kan fastsætte kredittiden for lande eller landegrupper.
Kilde: Retsinformation.dk