Lov om tobaksafgifter (* 1) § 3

§ 3. Varerne skal i forbindelse med stemplingen være pakket i fuldstændig lukkede pakninger.

Stk. 2. Enhver pakning skal være forsynet med angivelse af indholdets art og mængde, den pågældende vares detailpris, jf. § 28, samt fremstillerens eller den afgiftsberigtigendes navn og hjemsted. De statslige told- og skattemyndigheder kan dog give tilladelse til at anvende en forhandlers navn og hjemsted eller et anonymitetsmærke. De nævnte angivelser kan efter nærmere fastsatte regler anbringes på stempelmærket i stedet for på selve pakningen. Pakninger til og reklamer for røgtobak nævnt i § 1, punkt B, må ikke under nogen form give indtryk af, at varen er anvendelig til fremstilling af cigaretter.

Kilde: Retsinformation.dk