Kapitel 3 – *Fælles bestemmelser*

Regnskabs- og kontrolbestemmelser

§ 18. Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over tilgangen af varer, som anvendes til varefremstilling, og over udlevering, forbrug og svind i virksomheden af de fremstillede varer. Virksomhederne skal endvidere føre regnskab over tilgang, forbrug og udlevering af afgiftspligtige varer, som ikke er fremstillet af virksomheden.

Stk. 2. Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 10, stk. 7, og repræsentanter, der er godkendt efter § 10, stk. 5 og 8, skal føre regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er leveret.

Stk. 3. Ved udlevering fra en registreret virksomhed skal fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet, varens art og mængde samt for varer omfattet af kapitel 2, detailpriser efter § 28 og afgiftens størrelse.

Stk. 4. Ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem medlemslandene skal der udstedes et ledsagedokument i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom. Senest 15 dage efter den måned, hvor varerne er modtaget, skal et eksemplar af ledsagedokumentet behørigt påtegnet tilbagesendes til afsenderen. I modsat fald skal afsenderen underrette de statslige told- og skattemyndigheder herom.

Stk. 5. Det i stk. 4 nævnte dokument skal medbringes under transport af varerne. Der skal ligeledes medbringes dokumentation for eventuel forudgående anmeldelse og sikkerhedsstillelse.

Stk. 6. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 7. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse.

§ 19. Virksomheder, der leverer varer til eller modtager varer fra andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer m.v. med henvisning til det i § 18, stk. 4, nævnte dokument.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere bestemmelser for udarbejdelse og indsendelse af lister efter stk. 1.

§ 20. Lokaler, som registrerede virksomheder benytter til fremstilling og opbevaring af varer, hvoraf afgiften ikke er berigtiget, skal være godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Godkendelse og registrering kan tilbagekaldes, hvis lokalerne anvendes eller indrettes på en sådan måde, at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol efter § 21 ikke kan udføres på rimelig måde.

§ 21. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.

§ 22. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 23. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.

Straffebestemmelser

§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

• 1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
• 2. overtræder § 2, stk. 3, § 3, § 4, § 9, stk. 1 eller 4, § 10, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt., § 11, stk. 1 eller 2, § 13, stk. 1 eller 3, § 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 21, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 4, 2. pkt., eller § 30, stk. 1,
• 3. undlader at efterkomme et efter § 15, stk. 1, meddelt påbud,
• 4. overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller
• 5. fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen i medfør af § 16.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 26. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

Andre bestemmelser

§ 27. Det efter § 37 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af

• 1. spørgsmål om varers afgiftspligt,
• 2. spørgsmål om, hvilken afgiftsgruppe en vare henhører under,
• 3. spørgsmål om en vares afgiftspligtige værdi,
• 4. spørgsmål om antallet af stykker, der skal lægges til grund ved en vares afgiftsberigtigelse, og
• 5. klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser efter § 17, stk. 2, § 30, stk. 2, og § 32, stk. 1.

§ 28. Den afgiftspligtige værdi er varens højeste detailpris indbefattet afgift efter denne lov og efter merværdiafgiftsloven og uden rabatfradrag af nogen art.

Stk. 2. Detailprisen fastsættes af fremstillingsvirksomheden, dennes repræsentant eller importøren. Cigaretter, der udleveres i restaurationer m.v., hvor serveringspersonalet aflønnes efter reglerne om betjeningsafgift, kan sælges til en højere pris end den, der er anført på stempelmærket.

Stk. 3. Såfremt der ikke her i landet findes en detailpris for varen, svares afgiften på grundlag af en af de statslige told- og skattemyndigheder skønnet detailpris.

Stk. 4. Auktionssalg med afgiftspligtige varer er forbudt bortset fra tvangsauktioner eller tilfælde, hvor auktion er foreskrevet ved lov. Skatteministeren fastsætter regler om berigtigelsen af afgiften.

§ 29. Der svares ikke afgift af

• 1. varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver, jf. § 9,
• 2. varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EF-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,
• 3. varer, der udføres til steder uden for EF,
• 4. varer, der hos en registreret oplagshaver eller fremstillingsvirksomhed eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, brækage eller lignende, og
• 5. varer til de i toldlovens § 22 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.

Stk. 2. Der ydes godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til et andet EF-land i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom, jf. § 6. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 3. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller modtages fra andre EF-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 29, stk. 3, og af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug, på de vilkår og i de mængder, der efter EF's bestemmelser kan medbringes.

Stk. 4. Varer, som tobaksfabrikanter sædvanemæssigt giver til de ansatte, kan afgiftsberigtiges med halvdelen af afgiften efter §§ 1 og 3 i lov nr. 46 af 24. februar 1960 for tilsvarende varer i den laveste afgiftsklasse. Sådanne varer må ikke gøres til genstand for omsætning.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om afgiftsfritagelse og -godtgørelse efter stk. 1 og 2.

§ 30. Kun virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, må erhverve og handle med råtobak, ligesom råtobak kun må sælges til sådanne virksomheder.

Stk. 2. Såfremt den tilstedeværende beholdning råtobak er mindre end beholdningen efter regnskabet, skal der betales et beløb svarende til afgiften af de varer, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn kunne fremstilles af de manglende varer. Såfremt virksomheden ikke kan godkende de statslige told- og skattemyndigheders beregning af afgiftstilsvaret, finder bestemmelserne i § 17, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.

§ 31. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant, jf. § 10, stk. 5 og 8, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften.

Stk. 2. For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket en registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varen.

Stk. 3. For virksomheder, der er registreret efter §§ 2 og 9, og som tilfører varer til en oplagshaver eller en virksomhed m.v. i et andet EF-land under suspension af afgiften, kan den pligt til at svare afgift her i landet, der påhviler virksomheden, først bortfalde, når der foreligger dokumentation for, at varerne er overgået til modtageren, jf. § 18, stk. 4.

Stk. 4. Når der i forbindelse med de i stk. 3 nævnte tilførsler har fundet en uregelmæssighed eller overtrædelse sted, betales afgiften efter EF's bestemmelser herom i det medlemsland, hvor denne er begået eller konstateret m.v.

§ 32. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Bestemmelserne i § 17, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt den tilstedeværende beholdning af afgiftspligtige varer er mindre end beholdningen efter regnskabet, svares der afgift af det manglende kvantum, jf. dog § 29.

§ 33. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelse af edb i forbindelse med ledsagedokumenter m.v. samt fastsætte definitioner på tobaksvarer i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom.

§ 34. Med steder uden for EF sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

§ 35. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 27.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 36. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 37. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

§ 38. Lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 14. oktober 1988, ophæves.

§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 19. december 1992

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Peter Brixtofte

Officielle noter

(* 1) Loven gennemfører følgende direktiver:

Rådets direktiv nr. 92/12 af 25. februar 1992, EF-Tidende 1992, L 76.

Rådets direktiv nr. 92/78 af 19. oktober 1992, EF-Tidende 1992, L 316.

Rådets direktiv nr. 92/79 af 19. oktober 1992, EF-Tidende 1992, L 316.

Rådets direktiv nr. 92/80 af 19. oktober 1992, EF-Tidende 1992, L 316.