Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.(* 1) § 20
§ 20. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at der er betalt for lidt i afgift, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af afgiftsbeløbet ikke opgøres på grundlag af regnskaberne, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 4 nævnte klageadgang.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i andre tilfælde, hvor der skal afgives en afgiftsangivelse.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 og 3 kan indbringes for det i § 27 omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden m.v. er gjort bekendt med afgørelsen.
Stk. 5. Betales afgiften i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Kilde: Retsinformation.dk